Solopgang ved Tunø
Det var stadig tidligt, da vi sejlede ud. Havet lå næsten stille, og kun lyden fra båden brød morgenroen.
Efterhånden begyndte himlen at skifte farve. Først svagt rosa og derefter gyldne nuancer, mens solen langsomt kom frem ved Tunø.
Vi satte farten lidt ned og nød øjeblikket. Det var en af de morgener, hvor man næsten glemmer både tid og sted.
Turen mindede os om, hvorfor det er så dejligt at komme på vandet – nogle af de største oplevelser findes i de helt stille øjeblikke.
En fantastisk morgen og en solopgang, der sent bliver glemt. 🌅⛵