Embedded Files
Hvorfor gør man det?
Hvorfor gør man det?
Hvorfor finder et ellers nogenlunde fornuftigt menneske på at pine sig selv ved at sejle hele vejen rundt om Fyn – alene?
Hvorfor finder et ellers nogenlunde fornuftigt menneske på at pine sig selv ved at sejle hele vejen rundt om Fyn – alene?
Uden søvn.
Uden pauser.
Uden at starte motoren.
Uden søvn.
Uden pauser.
Uden at starte motoren.
Man sejler mod sig selv, mod uret og mod 450 andre sejlere. Én person i hver båd. Alle med den samme mærkelige idé: at gennemføre en tur rundt om Fyn inden for tidsgrænsen, uanset hvad efteråret finder på at sende imod os.
Man sejler mod sig selv, mod uret og mod 450 andre sejlere. Én person i hver båd. Alle med den samme mærkelige idé: at gennemføre en tur rundt om Fyn inden for tidsgrænsen, uanset hvad efteråret finder på at sende imod os.
Sol og blikstille vand. Regn, kulde og mørke. Timer uden vind, hvor båden knap nok flytter sig, efterfulgt af hård blæst, hvor alt pludselig går meget stærkt. Man når at fryse, svede, tvivle, bande og glæde sig – nogle gange inden for det samme kvarter.
Sol og blikstille vand. Regn, kulde og mørke. Timer uden vind, hvor båden knap nok flytter sig, efterfulgt af hård blæst, hvor alt pludselig går meget stærkt. Man når at fryse, svede, tvivle, bande og glæde sig – nogle gange inden for det samme kvarter.
Man tager 14 dages ferie for at få det hele til at hænge sammen. Først turen til startstedet, så kapsejladsen rundt om Fyn og til sidst hele vejen hjem igen. Omkring 500 sømil i alt.
Man tager 14 dages ferie for at få det hele til at hænge sammen. Først turen til startstedet, så kapsejladsen rundt om Fyn og til sidst hele vejen hjem igen. Omkring 500 sømil i alt.
Fem hundrede sømil for at stå ved målstregen, træt helt ind i knoglerne, og få udleveret en T-shirt, hvor der blot står, at man deltog – og gennemførte.
Fem hundrede sømil for at stå ved målstregen, træt helt ind i knoglerne, og få udleveret en T-shirt, hvor der blot står, at man deltog – og gennemførte.
Det lyder ikke som et særligt fornuftigt bytte.
Det lyder ikke som et særligt fornuftigt bytte.
Men T-shirten er heller ikke præmien.
Men T-shirten er heller ikke præmien.
Præmien er de timer, hvor verden bliver helt enkel. Hvor der kun findes vind, vand, båd og den næste beslutning. Hvor ingen andre kan overtage, når man er træt. Ingen kan trimme sejlene, finde strømmen, vælge kursen eller sige, om man skal fortsætte eller give op.
Præmien er de timer, hvor verden bliver helt enkel. Hvor der kun findes vind, vand, båd og den næste beslutning. Hvor ingen andre kan overtage, når man er træt. Ingen kan trimme sejlene, finde strømmen, vælge kursen eller sige, om man skal fortsætte eller give op.
Man opdager, hvor langt man kan komme, når man egentlig synes, man har fået nok. Man lærer sin båd bedre at kende – og måske også sig selv. Midt i mørket og trætheden mærker man en særlig frihed: Alt afhænger af én selv, og samtidig er man helt underlagt naturens kræfter.
Man opdager, hvor langt man kan komme, når man egentlig synes, man har fået nok. Man lærer sin båd bedre at kende – og måske også sig selv. Midt i mørket og trætheden mærker man en særlig frihed: Alt afhænger af én selv, og samtidig er man helt underlagt naturens kræfter.
Man er alene, men aldrig helt alene. Rundt omkring i mørket sejler hundredvis af andre mennesker med den samme blanding af stædighed, tvivl og begejstring. Hver i sin båd og hver i sin kamp. Nogle sejler for at vinde. Andre for at slå deres egen tid. Og nogle sejler blot for at bevise, at de kan komme hele vejen rundt.
Man er alene, men aldrig helt alene. Rundt omkring i mørket sejler hundredvis af andre mennesker med den samme blanding af stædighed, tvivl og begejstring. Hver i sin båd og hver i sin kamp. Nogle sejler for at vinde. Andre for at slå deres egen tid. Og nogle sejler blot for at bevise, at de kan komme hele vejen rundt.
Når man endelig går i mål, er kroppen udmattet, hovedet tåget og båden fuld af vådt tøj og tomme kaffekopper. Man lover måske sig selv, at det var sidste gang.
Når man endelig går i mål, er kroppen udmattet, hovedet tåget og båden fuld af vådt tøj og tomme kaffekopper. Man lover måske sig selv, at det var sidste gang.
Så går der et par dage.
Så går der et par dage.
Søvnen vender tilbage. De kolde timer bliver mindre kolde i erindringen. Regnen bliver til en god historie, vindstille til tålmodighed og den hårde blæst til et øjeblik, hvor båden fløj.
Søvnen vender tilbage. De kolde timer bliver mindre kolde i erindringen. Regnen bliver til en god historie, vindstille til tålmodighed og den hårde blæst til et øjeblik, hvor båden fløj.
Tilbage står følelsen af at have gjort noget, der var svært, unødvendigt og helt fantastisk.
Tilbage står følelsen af at have gjort noget, der var svært, unødvendigt og helt fantastisk.
Og derfor gør man det.
Og derfor gør man det.
Ikke for T-shirten.
Ikke kun for placeringen.
Ikke fordi det er behageligt eller fornuftigt.
Ikke for T-shirten.
Ikke kun for placeringen.
Ikke fordi det er behageligt eller fornuftigt.
Man gør det for udfordringen, friheden og fællesskabet. For stilheden midt om natten. For øjeblikket, hvor Fyn endelig ligger bag én, og målstregen ligger foran.
Man gør det for udfordringen, friheden og fællesskabet. For stilheden midt om natten. For øjeblikket, hvor Fyn endelig ligger bag én, og målstregen ligger foran.
Man gør det for at finde ud af, om man kan.
Man gør det for at finde ud af, om man kan.
Og næste år?
Og næste år?
Der gør man det selvfølgelig igen.
Der gør man det selvfølgelig igen.
-Jens Møller
-Jens Møller
Page updated
Google Sites
Report abuse